Du forbliver anonym, når du foretager en indberetning, medmindre du selv angiver personoplysninger.
For at sikre din fuldstændige anonymitet, skal du iagttage følgende forholdsregler:
- Hvis det er muligt, skal du ikke indberette fra et device, som tilhører din arbejdsgiver.
- Benyt ikke en PC, der er opkoblet på virksomhedens netværk eller intranet.
- Tilgå indberetningsportalen direkte ved at kopiere eller skrive URL-adressen over i en internetbrowser i stedet for at klikke på et link.
- Lad være med at oplyse dine personoplysninger i din indberetning.
Hvis du har oplyst dine personoplysninger som en del af indberetningen, vil indberetningen blive videreformidlet i anonymiseret form, medmindre du eksplicit samtykker til, at dine personoplysninger videregives.