Hvorfor en whistleblowerordning?

Som nuværende eller tidligere ansat i eller medlem af Frie Skolers Lærerforening vil du måske opdage, hvis der er personer med tilknytning til Frie Skolers Lærerforening, som begår uregelmæssigheder eller brud på lovgivningen mm. Nogle gange er det muligt at gå direkte til virksomheden og ledelsen med denne information. Andre gange kan dette føles vanskeligere.

Med denne anonyme whistleblowerordning undgår du at skulle være tilbageholdende med at videregive viden eller indsigt begrundet i utryghed.

Whistleblowerordningen er med til at styrke tilliden og gennemsigtigheden i hele virksomheden.

Hvem kan benytte whistleblowerordningen?

Alle nuværende og tidligere ansatte i eller medlemmer af Frie Skolers Lærerforening kan foretage indberetninger via ordningen. Medlemmer er dog kun omfattet af Whistleblowerordningen, i det omfang de deltager i aktiviteter relateret til FSL (kurser, møder etc.). Se i øvrigt whistleblowerpolitikken.

Hvordan foretages en indberetning?

Hvis du ønsker at foretage en indberetning i whistleblowerordningen, skal det ske via en internet browser. Hvis du anvender en pc, tablet eller lignende, der er udlevet af din arbejdsgiver, skal du være opmærksom på, at du kan efterlade dig et identificerbart login på denne enhed. Selve indberetningen sker på den URL (internetadresse), som du er inde på. Den kan ikke identificere dig. Hvis du ønsker at være anonym, så skal du foretage indberetning fra en enhed, som ikke er udleveret af virksomheden.

Når du har foretaget en indberetning, får du mulighed for løbende anonymt at holde dig opdateret og kommunikere med den, der behandler din indberetning. Herunder kan du svare på yderligere spørgsmål til sagen. Det er derfor vigtigt, at du husker på brugernavn og din adgangskode, da der ikke kan gives nyt brugernavn eller adgangskode til kontoen.